Google Ads specialist

Google Ads ekspert

Gennemført og passioneret Adwords specialist

Ekspert er, for en vestjyde, et lidt svært ord, at bruge om sig selv. Ikke fordi vestjyder ikke er eksperter, men fordi vi er lidt afdæmpede i vores udmelding, og fordi vi ved hvad Janteloven er for noget. Jeg er en af dem. Vestjyde, ekspert og meget mere. Hos Vestjysk Marketing - en hel klub af eksperter.

Adwords-annoncering (Google Ads* annoncering) er for mange en god og effektiv genvej til toppen af Google's søgeresultater - ovenover de organiske. Med Adwords kan du på meget kort tid opnå, hvad mange bruger årevis på med søgeoptimering og optimering af indholdet på deres hjemmeside. Det er nok hvad mange får at vide, når de henvender sig til et bureau eller render igennem Google's forskellige landingpages, hvor man kan se, at man kan nå langt for meget lidt.

Man kan nå langt for forholdsvis lidt, når man bruger Google Ads til at annoncere og nå til tops. Med Google Ads kan man komfortabelt placere sig ovenover de organiske søgeresultater og med fængende annoncer få de klik man har brug for for at få overskud i sin online forretning.

(* Google Adwords skiftede i 2018 navn til Google Ads - derfor en blanding af de to titler)

 

Er det dyrt at bruge Google Ads?

Det gode ved Google Ads i dag er, at det ikke blot handler om penge og højeste bud. Det kræver faktisk også godt relevant indhold, hvis man skal opnå og opretholde succes med sine søgeord og annoncer. Det er nemlig ikke nok "bare" at finde de rigtige søgeord. Du kan læse mere om søgeord i mit bloginlæg om søgeordVestjysk Marketing's blog. Hvis du vil have succes med Google Ads, skal dine annoncer også afspejle dine søgeord - og din landingpage (dit indhold på hjemmesiden) godt. Hvis ikke dit indhold er godt nok og ikke matcher søgeord og annoncer, vil dit kvalitetsresultat for søgeordene desværre trække ned på hele din konto.

Kvalitetsresultatet er en af Google's måder at forsøge at gøre Ads en mulig annonceringsform for både store og små. På samme måde er det en staturering af hvad Google er og altid har været: en søgemaskine. Google vil (udover at tjene penge) give brugerne de bedste søgeresultater; både med organiske søgeresultater, men også de betalte. Ergo skal det du søger på matche annoncerne - og selvfølgelig matche indholdet på hjemmesiden man lander på. Ellers er det et dårligt søgeresultat. Ads er altså ikke kun for virksomheder med store lommer, men for dem med det relevante indhold. Ads behøver ikke være dyrt.

 

Hvornår er Google Ads dyrt?

Ads kan blive dyrt, når der er meget konkurrence på de søgeord, som du gerne vil annoncere på. Det vil sige, at skal du annoncere for et produkt eller en service, som der i forvejen er meget konkurrence på, kan søgeordene være meget dyre - og et enkelt klik kan være flere-cifret. Her skal man selvfølgelig vurdere, hvor høj en pris man er villig til at betale for sine konverteringer (salg, henvendelser, tilmeldinger til nyhedsbrev etc.). Man skal også vurdere om man måske kan ramme sin målgruppe med et lille afbræk i søgeordene, en længere sætning eller anden unik kombination, som konkurrenterne måske ikke har. Det er sådan noget et bureau - eller en Google Ads ekspert kan hjælpe dig med at finde ud af og vurdere på.

 

Er BingAds Google Ads til lavere klikpriser?

Man kan også koble mere på sin online markedsføring og benytte sig af andre kanaler - eller andre muligheder i Google Ads. Man kan bruge fx. Bing-annoncering, som basalt set er Microsoft's klon af Google Ads med mindre volumen og lavere klikpriser.  Jeg har også skrevet et kort blog-indlæg på Vestjysk Marketing's blog - og du kan læse det her : Bingads blogindlæg.

 

Google Shopping

Man kan endvidere annoncere i Google Shopping, som er et effektivt og visuelt salgs- og sammenligningsværktøj, hvor du både kan få billede, titel, tekst og pris på din annonce. Med Shopping skal du bruge et feed med dine produkter, priser, billeder etc., en Merchant Center-konto og en Adwords-konto.

Google Shopping anvendes af mange som både en nem måde at finde de rigtige produkter og købe dem, men også som et sammenligningsværktøj. Man skal derfor være varsom med hvor mange penge man vil bruge på sine Shopping-annoncer. Hold øje med din pris pr. konvertering eller ROAS og vær kritisk.

 

Display annoncering

På Google's displaynetværk kan du få dine visuelle annoncer vist både ovenover, ved siden af og mellem indhold på mange hjemmesider, som sælger annoncepladser. Du kender sikkert annoncerne på Ekstra Bladet, BT, DMI og andre steder. Annoncerne kan være lavet for at brande dit firma eller for at ramme dine kunder igen efter de har været på din hjemmeside. Denne form for annoncering hedder remarketing. Med remarketing i Adwords på display-netværket, kan du ramme de kunder igen, som du allerede har brugt annoncepenge på at nå. Denne gang til lavere klikpriser. Google's displaynetværk tæller både hjemmesider, men også YouTube og apps.

Dine visuelle annoncer - eller bannere kan være still-bannere eller animerede bannere. De kan være dynamiske (baseret på et feed) og indeholde knapper eller andre call-to-action opfordringer, som hjælper med at lede kunden til et klik og en konvertering.